Kunne du tænke dig at sætte dit præg
på Ecografs fremtid?

- bliv vores nye studentermedhjælper

Vi er midt i en vækstrejse og har høje digitaliseringsambitioner 

– vi mangler kun en dygtig programmør/software developer/udvikler

Din grundlæggende rolle i stillingen bliver at assistere vores forretningsudvikler med programmering og andre tekniske aspekter under diverse projekter. Her vil dit første projekt være at arbejde med udvikling og implementering af en online prisberegner på vores hjemmeside. 

Du får derefter chancen for at påvirke dine fremtidige opgaver, som f.eks. kunne omhandle:  

  • Udvikling af kundeportal(er) eller andre kundeorienterede løsninger.  
  • Opbygning af vores webshop/eCommerce. 
  • Understøtte udvikling af nye, custom-made værktøjer og systemer til interne processer (f.eks. i forbindelse med lagerstyring). 

Vi forestiller os, at du vil arbejde mellem 10-20 timer om ugen, dvs. du kan vælge at blive ansat til 10 timer om ugen, 12, 15, 20... - alt efter dit behov og muligheder. Vi arbejder med frihed under ansvar og du må gerne tilpasse dit antal af timer med dine studier og for eksempel arbejde færre timer, de uger, hvor du skal læse til eksamen. 

Dine kompetencer

Need-to-have: 

  • Kan programmere en front-end, der kan kommunikere med en SQL-database. Hvilket sprog, der programmeres i (Javascript, REACT, PHP...) er underordnet - det vigtigste er, at du er dygtig og motiveret. 
  • Du har let ved at arbejde både selvstændigt og i teams. 

Nice-to-have: 

  • Evner indenfor MySQL, HTML og CSS.
  • Kendskab til WordPress og eCommerce-platformer. 

 Din personlige profil: 

  • Du er initiativrig, og ikke bange for at bidrage med ideer eller feedback.
  • Du er velvillig til at lære og udvikle dig konstant. 
  • Du er idérig og arbejder målrettet og løsningsorienteret.  
  • Du tager ansvar og ejerskab over dine opgaver og er god til at tilrettelægge eget arbejde. 

Måske er du i gang med en uddannelse indenfor programmering, webudvikling, datalogi, softwareudvikling eller lignende. Måske har du selv lært at programmere, fordi du synes, det er sjovt.  

Det vigtigste er, at du trives i en selvstændig rolle, hvor du skifter mellem idéudvikling i fællesskab og selvstændigt arbejde. 

Lyder det, som noget for dig? 

Det vægtes højt, at du er en nysgerrig person, der brænder for at lære nyt, samt er i stand til hurtigt at kunne tilegne dig viden og evner efter behov. 

Er du interesseret i jobbet, så send et kort CV og en ansøgning til Mathias (det er ham, du kommer til at arbejde mest med) på mav@ecograf.dk. Har du nogle spørgsmål til stillingen, så er du også velkommen til at kontakte Mathias på +45 81 45 23 06 (hverdage mellem 09-16).

I ansøgningen kunne vi godt tænke os at læse lidt om bl.a.: 

  • relevante projekter, du har udført eller været en del i (du må gerne linke til kilder, hvis der findes) 
  • hvilke områder inden for udvikling af løsninger, du brænder mest for.
  • hvad du mener, du kan bidrage med i en mindre virksomhed som vores.  

Vi opfordrer alle mennesker med de rigtige kvalifikationer, som kunne tænke sig at at sætte deres præg på Ecografs fremtid, at sende en ansøgning uanset deres etnicitet, religion, køn, alder, seksuelle orientering eller handicap.

envelopemagnifiercrosschevron-downplus-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram