Fra idé til færdigt produkt:
et mere bæredygtigt julekort

Hvad ser du, når du lukker dine øjne og tænker på et julekort?

Et smukt snelandskab? Julekugler og -stjerner? Et pyntet juletræ?

Uanset hvad det er, så plejer designere - i vores erfaring - at bruge sølv eller guld metalfolie eller nogle gange 3D-lak for at give julekortet det ønskede luksuriøse udtryk. Og det virker!

Men i år har vi hos Ecograf besluttet os for at prøve noget andet, da metalfolie og lak medvirker til at øge kortets CO2-aftryk, og vi vil vise vores kunder, at et mere bæredygtigt julekort også kan være smukt.

Idéudvikling

Alt starter med en idé, og heldigvis har vi rigtig mange af dem. Faktisk så mange, at vi vælger at arbejde med faste rammer, der varierer fra projekt til projekt afhængigt af produktets kommunikative formål, og som afgrænser vores idéudviklingsproces.

I vores julekorts tilfælde var forudsætningerne:

  • Ingen metalfolie, kachering eller lak
  • Minimalt papirspild
  • Begrænset tonerforbrug
  • Minimalt manuelt arbejde
  • Uden at gå på kompromis med kreativiteten og kunstværket

Teamet blev hurtigt enige om, at formatet for julekortet skulle udnytte papiret bedst muligt for at undgå papirspild. Derudover skulle der bruges digital konturskæring til efterbehandling af julekortet, og helst skulle kortets design være sådan, at i hvert fald en af udskæringerne kunne bruges til noget andet, f.eks. en anden kampagne på et andet tidspunkt.

Vores beslutning om at begrænse tonerforbruget gjorde, at selve papiret skulle spille en stor rolle i designet, så der blev overvejet og diskuteret flere papirkvaliteter.

Design og prototyping

Designmulighederne er næsten uendelige - også selv om, vi arbejder med faste forudsætninger. Heldigvis er det i denne fase, at virksomhedens brand virkelig kommer i spil og skaber endnu en ramme for julekortets udseende.

Vores brand er forbundet med bestemte grafiske elementer, personlighedstræk og farvepaletter, som hjalp vores grafikere med at definere designs, som vi kunne vælge imellem og arbejde videre med.

Hos Ecograf laver vi tegninger, prototyper og hurtige prøver i takt med, at vores design udvikles. Det gør det muligt for designeren at inddrage andre i processen og sikrer, at idéerne kan lade sig gøre i praksis uden for meget manuelt arbejde.

Produktion

Inden vi går i gang med at producere alle de julekort, vi skal bruge, laver vi et par prøvetryk for at sikre, at alle farver ser ud, som de skal, og at resultatet og udskæringen bliver som forventet.

Her fandt vi ud af, at vi kunne med fordel redigere designet en smule og gøre det meget nemmere at udskære.

Mange gange kan en lille ændring have stor betydning, og her giver det god mening at drage fordel af hinandens ekspertise.

Resultat

Der findes mange bevidste valg, du kan træffe, når du vil tænke bæredygtigt i din tryksagsproduktion.

Hent vores hæfte Tænk bæredygtigt. Godt for planeten. Godt for bundlinjen og bliv inspireret. 

envelopemagnifiercrosschevron-downplus-circle
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram