Kachering er en måde at efterbehandle papir på. Det virker ved, at der påføres et tyndt lag folie på papiret, som gennem varme og tryk bearbejdes, så man får et bestemt udseende.
Kachering giver papiret en stærkere, snavs- og vandafvisende overflade, som også giver en eksklusiv finish. Folien kan fås med en mat overflade eller højglans, som giver en blank, næsten spejlagtig, overflade.
Kachering bruges meget typisk på plakater, flyers, visitkort samt omslag til hæfter og bøger. Vi er selvfølgelig altid klar til at vejlede dig, vil du bruge kachering på et andet produkt.
Hos Ecograf tilbyder vi tre forskellige former for kachering:
Mat kachering – en mat kachering ændrer ikke meget på tryksagens oprindelige udtryk. Derfor er det den mest optimale form for kachering at vælge, hvis du udelukkende ønsker at forstærke din tryksag, eller give den et dæmpet udseende.
Blank kachering – en blank kachering er specielt velegnet til tryksager med mange billeder og farver, da det giver din tryksag en skinnende højglans overflade, lidt som den du kender fra fremkaldte fotos. Fotobøger, visitkort og postkort er eksempler af produkter, hvor blank kachering tit bruges.
Soft touch kachering – Soft touch giver en mat og silkeblød overflade. Denne form for kachering giver din tryksag et meget eksklusivt udseende og en lækker overfladefornemmelse. Der vil ikke være nogle former for genskin fra lys, og teksturen vil være blødere end ved en traditionel mat kachering.
Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte os og få vejledning om, hvilken behandling passer bedst til din tryksag og dine behov.
Ecograf er et Svanemærket trykkeri, der følger med i den grønne omstilling – og ved at være Svanemærket, gør vi det lettere for dig at være grøn indkøber. Da Svanen er en ”helhedsmærke”, har du garanti for, at kravene til vores produkter bliver sat ud fra, hvordan vores tryksager påvirker miljøet i hele deres livscyklus, med skrappe klimakrav på hele vores produktion.
Vil du læse mere om Svanemærket og vores tilgang til bæredygtighed, kan du med fordel besøge vores miljø side.
Send os en mail via kontakt formular - vi vender tilbage hurtigst muligt.
Har du brug for hjælp her og nu, ring på tfl. 70 25 77 88